Marcher Markholt
Menu
Strategic Creative Writer

Everland

Hvis du vil vide mere om stillingen,
kan du kontakte:

Lars Holm Marcher
+45 2487 5531
lars@marchermarkholt.com

Christine Stahl
+45 2678 2990
christine@marchermarkholt.com

Strategic Creative Writer
til Everland

På vegne af Everland leder vi efter en Strategic Creative Writer, der med et strategisk, forbrugercentreret mind-set og stærke konceptuelle og kommunikative kompetencer kan bygge bro mellem brandstrategi og designkoncept. Du vil spille en nøglerolle i at udvikle budskaber og kernefortællinger til kommercielle brand-platforme for nogle af nordens største FMCG-virksomheder, og bidrage til Everlands fortsatte succes.


Om Everland

Everland er et strategisk designbureau med stærke rødder i FMCG-branchen. Everland blev født ud af Kontrapunkt i 2018, og er i dag en del af Kontrapunkt Group, men opererer som et selvstændigt bureau. Everland arbejder med kendte forbrugerbrands i hele verden og har specialiseret sig inden for kreativ strategi og packaging design. Hos Everland tror man på, at bureauets strategiske designydelser og ekspertise er nøglen til at øge synlighed, relevans og kommerciel succes for morgendagens brands.
Med ambitionen om at være med til at skabe levedygtige forbrugerbrands, tager de altid udgangspunkt i produktet og arbejder med kunder af alle størrelser og geografiske spændvidder. Porteføljen tæller bl.a. tæller Danone, Carlsberg, Hanegal, Orkla og REMA 1000.

Everland holder til i midten af København, og arbejdspladsen emmer af kreativitet og store ambitioner. Bureauets 35 medarbejdere er blandt branchens dygtigste, og man bliver dermed en del af en seriøs ”familie”, for hvem det dog er essentielt, at man har det sjovt i hverdagen.


Stillingen

Som Strategic Creative Writer vil du arbejde i krydsfeltet mellem strategi, kommunikation og kreativ konceptudvikling i tæt samarbejde med Everlands brandstrateger, designere og projektledere, og du vil være med til at bygge det kommercielle ben på den kreative løsning.
Du bliver bindeled mellem bureauets kreative kompetencer, der skal hjælpe med at bringe de gode idéer til live. Det er derfor essentielt, at du kan tale samme sprog som både strateger, designerne og kunden. Foruden sparring med kunder og projektteams vil du få til opgave at udvikle kommunikationskoncepter, budskaber og budskabshierarkier, ToV og kernefortællinger, som konkret udmunder i kommunikationen omkring packaging, POS, in-store, outdoor, brand- og product naming osv.
Kort og godt formår du – uanset medium eller platform – at blæse kunder bagover med gode idéer og skarp formidling.

Med en dyb forbrugerindsigt og forretningsforståelse er du en del af løsningen fra idé- og konceptudvikling til udvikling af branding-, produkt- og kommunikationsmateriale samt briefs til kundernes andre bureauer. Det er hermed essentielt, at du kommer med stor kærlighed til både branding og den stærke fortælling, og at du trives i en rolle, der kræver at du både kan udtænke den store, forkromede strategi og gribe pennen og nedfælde den i konkrete historier, budskaber og briefs.


Din profil

Den ideelle kandidat kommer med en relevant uddannelsesmæssig baggrund inden for kommunikation, marketing eller lignende og har erfaring med kreativ formidling fra en lignende stilling. Essentielt er det, at du er en dygtig kommunikatør, der skriver kreativt og fejlfrit på både dansk og engelsk. Du kan sætte ord på og formidle komplekse idéer, og har en skærpet sans for at skabe kommunikation, der rammer målgrupper skarpt.
Det er essentielt, at du forstår at skelne mellem den prisvindende idé og det taktiske behov og at du har en analytisk, forretningsorienteret og struktureret tilgang til alle de opgaver, du står overfor.

Som person er du passioneret og initiativrig, og du trives godt i en rolle, der har mange kontaktflader til både egen og kundens organisation. Det falder dig naturligt at opbygge og udvikle relationer, og ’vi’ er vigtigere end ’du’ for dig.
Det er vigtigt for at opnå succes i rollen, at du har et stærkt drive og er sulten efter både at udfordre og blive udfordret. Sluttelig er det en nøglefaktor, at du har en forkærlighed for FMCG og brænder for at sætte dig ind i menneskers forbrugsvaner – og ikke mindst at du kan se dig selv omsætte dette til vindende formidling for Everland.


Interesseret?
Ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Lars Holm Marcher på e-mail: lars@marchermarkholt.com eller telefon: 2487 5531 eller Christine Stahl på e-mail: christine@marchermarkholt.com eller telefon: 2678 2990.