fbpx
Marcher Markholt
Senior Client Manager

Knowit

If you want to know more about the job
you can contact:

Dorthe Jensen
+45 2575 6242
dorthe@marchermarkholt.com

Senior Client Manager

Senior Client Manager til Knowit 

På vegne af Knowit søger vi lige nu en Senior Client Manager, som bliver ankerpunkt i digitale projekter fra strategi til den endelige løsning. Som Senior Client Manager får du til ansvar at udfordre og rådgive store kunder og samtidig deltage aktivt i projekterne.

Om Knowit

Knowit Experience er et af nordens førende customer experience bureauer. De blev etableret tilbage i 1990 og har i dag cirka 3.800 medarbejdere i Sverige, Norge, Danmark, Finland, Tyskland og Polen. Ved at kombinere kompetencer inden for teknologi, kreativitet og forretningsforståelse løser Knowit Experience opgaver for nogle af Danmarks største og mest innovative virksomheder. Knowit Experience arbejder blandt andet for Arla, Salling Group, Vestas, Danish Crown, Danpo, Solar og Aura.  Eksempler på typiske opgaver er digitale strategier, e-handelsplatforme, kampagner, brandplatforme, brand strategier, loyalitetsprogrammer, indholds- og videoproduktion, websites, konceptudvikling, selvbetjeningsløsninger og community/SoMe management. En stor del af Knowit Experience’ seneste cases kan ses her: https://www.knowit.dk/klienter--tilfalde/

Fællesnævneren for alle medarbejdere hos Knowit Experience er en ufravigelig passion for at skabe gode, intuitive, originale og værdiskabende kundeoplevelser i et tæt tværfagligt samarbejde. Arbejdet er teamorienteret og kendetegnes af et meget højt fagligt niveau. Kulturen er uformel, men samtidigt dybt seriøs. I Danmark er Knowit Experience hjemmeboende i lækre lokaler på Vesterbro Torv i Aarhus C og i Pilestræde i indre København.

 

Om stillingen 

Som Senior Client Manager hos Knowit kommer du til at arbejde i spændingsfeltet mellem kreativitet, forretning og teknologi. Det bliver din opgave at inspirere og rådgive nogle af landets største virksomheder, opbygge og videreudvikle kunderelationer inden for digitale discipliner og bringe digitale produkter til live. Med udgangspunkt i marked, strategi, målgrupper, muligheder og udfordringer vil du blive ansvarlig for at hjælpe Knowits kunder med at skabe den nødvendige vision og de digitale komponenter i en succesfuld digitalisering af brands, produkter, services, kommunikation og kunderelationer. Dertil får du til ansvar at sikre, at førnævnte ser dagens lys, da du ved, at en strategi først viser sin værdi i den effektive eksekvering. Du kommer derfor til at være med hele vejen, og som kundens sparringspartner vil du stå for at implementere strategier og koncepter i konkrete digitale løsninger og sikre løbende optimering i tæt samarbejde med resten af dit team.

 Dine primære ansvarsområder inkluderer:

  • Strategisk rådgivning
  • Identifikation, udvikling og eksekvering af digitale projekter og koncepter.
  • Produktoptimering og -udvikling
  • Opbygning og videreudvikling af kunderelationer (morebizz)
  • Deltagelse i newbizz
  • Uformel ledelse af projektteams

Som Senior Client Manager vil du blive en del af et engageret team i hjertet af Aarhus, hvor det daglige samarbejde er baseret på en høj grad af tillid og gensidig respekt.

Din profil
Den ideelle profil besidder den rette kombination af kommerciel, digital og strategisk forståelse og forstår at navigere i et tværfagligt miljø med mange eksperter og meninger. Du har formentlig 5-7 års erfaring, og er vant til at præsentere idéer og løsninger på både dansk og engelsk til kunder såvel som ledelse. Det er ikke sikkert, at du har erfaring som konsulent, men du er i stand til at begå dig i et landskab med mange stakeholders, agendaer og hensyn. Du forstår mekanismerne, også de politiske, i store, internationale virksomheder, og du besidder en naturlig menneskeforståelse og forstår at interagere med kunder. Hertil evner du at komme fra udfordring over research til strategi, koncept og eksekvering uden at tabe hverken vision, forretningsværdi eller kundeoplevelse af syne.

Du har en akademisk uddannelse og kommer sandsynligvis med en baggrund og erfaring inden for design, udvikling, kommunikation eller strategi. Uanset uddannelse eller baggrund er du en generalist med en stor forståelse på tværs af forretning, målgrupper, digitale medier og teknologier, som du forstår at bringe i spil hos både eksisterende og potentielle kunder. Det er essentielt, at du besidder en strategisk, konceptuel og kreativ forståelse på et højt niveau:

Dine høje ambitioner er din drivkraft, og du har et stort drive, følger med i den digitale agenda og er med på beatet, når det kommer til de nyeste trends og tendenser. Du er endvidere en ægte relationsbygger, som holder af at tale med kunder og orkestrere samt lede pitches og tilbudsprocesser. Hertil gør du en dyd ud af at indhente indsigt i kundens forretning, branche og præferencer. På det personlige plan er du imødekommende, struktureret og troværdig og besidder empatiske og respektfulde samarbejdsevner over for både kunder og kollegaer. Du er klar til at gå den ekstra mil og formår med et entreprenant mindset at bringe produkter og kunderelationer til live.