Marcher Markholt
Nordic Product Manager

Bonnier Publications

Nordic Product Manager til Bonnier Publications

På vegne af Bonnier Publications søger vi en ambitiøs og kommerciel stærk Nordic Product Manager, som vil blive ansvarlig for ét af virksomhedens hovedprodukter ”Historie” på alle platforme.

 

Om Bonnier Publications

Bonnier Publications er Nordens største udgiver af magasiner med mere end 50 titler. Virksomheden beskæftiger 500 dedikerede medarbejdere, som leverer viden og underholdning af høj kvalitet til de omkring to millioner mennesker, som hver måned læser deres magasiner. Medievirksomheden Bonnier Publications udgiver endvidere bøger, lydbøger og podcast samt driver flere end 50 hjemmesider. Bonnier Publications' speciale er cross-border publishing. Det betyder, at en række magasiner har én hovedredaktion i København, og at de øvrige udgaver af magasinet oversættes og bearbejdes nationalt.

Bonnier Publications-koncernen har hovedsæde i København, og har derudover kontor og redaktion i Stockholm. Organisationen indgår i det svenske, familieejede Bonnier, der er et mediekonglomerat med bl.a. avishuse, forlag og digitale medievirksomheder i 20 lande.

 

Stillingen

Som Nordisk Product Manager for Bonnier Publications bliver du ansvarlig for ”Historie” i Norden samt Holland og Belgien både som magasin og det digitale abonnement. Det vil være din opgave at udvikle og implementere strategier for det samlede brand - herunder for deres respektive koncepter og universerne omkring dem, samt sørge for at optimere den mere langsigtede forretningsmodel. Det relativt nye digitale abonnementsprodukt skal skaleres under behørig hensyntagen til økonomien i den samlede porteføje – magasin og digitalt produkt. Du skal i samarbejde med Bonniers specialister, redaktionen og de tekniske produktudviklere, arbejde med digitale kanaler, værktøjer og forretningsudvikling.

Du får ansvar for at sætte produkternes kommercielle mål, og vil blive den drivende kraft, der opfylder dem i samarbejde med en lang række dygtige interne specialister.

Konkret består dine arbejdsopgaver bl.a. i at:

  • Sætte, samt indfri, kommercielle mål – med fokus på abonnementer.

  • Briefings og igangsættelse af aktiviteter i samarbejde med kampagnechefer og redaktionen.

  • Deltage i samt styre strategiske udviklingsprojekter knyttet til egne brands.

  • Finde og skabe præmier til abonnementstilbud.

  • Drive Bonniers mange forskellige salgskanaler i samarbejde med specialister.

  • Følge op på, og på taktisk vis at reagere på, afvigelser.

  • Skabe leads fra brandnære aktiviteter.

  • Kommunikere resultater, udfordringer og planer saamt deltage i produktudvikling og analyse.

  • Samarbejde i hele koncernen og sikre at alle har fokus på de kommercielle mål

Du refererer direkte til Forretningschef Jakob Gammeltoft Dalsgaard.

 

Din profil

Du har en kommerciel uddannelse på kandidatniveau, og har flere års erfaring med marketing og kommunikation – både offline og digitalt. Det er en klar fordel, hvis du også har erfaring med abonnementsmarkedsføring i både analoge og digitale kanaler. Du er strategisk stærk, og har en skarp forretningssans samt en stærk forståelse for målgruppers behov. Desuden evner du at arbejde på tværs af de nordiske lande samt Holland og Belgien.

Det er et krav, at du kan tale og skrive engelsk på professionelt niveau, samt at du forstår, og kan kommunikere med, nordiske kolleger. Endelig er det en fordel, at du taler ”flydende” Excel.

Som person har du god gennemslagskraft. Du er logisk og analytisk tænkende, proaktiv, og evner at holde flere bolde i luften på én og samme tid – også selvom presset er stort og deadlines står lige for døren. Du forstår at arbejde både individuelt samt at samarbejde på flere niveauer. Du er overbevisende, og kan præsentere og diskutere på bestyrelsesniveau. Du er en rolig person, der dog kan skifte til et højere gear, når det kræves. Hertil har du humor og et grundlæggende positivt livssyn. Det er en klar fordel, hvis du har en oprigtig interesse for såvel global som nordisk historie. Det er også vigtigt, at du forstår dig på målgrupperne til magasinet, så du kan være ambassadør for deres interesser og behov. Endelig er du en person, der er passioneret omkring dit arbejde, og er klar til at tage det næste vigtige karriereskridt hos Bonnier Publications.

 

Interesseret?

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Jesper Christiansen på mail: jesper@marchermarkholt.com eller telefon: +45 2020 3736.