fbpx
Marcher Markholt
Marketing Automation Lead

Hjerteforeningen

If you want to know more about the job
you can contact:

Maren Skarneck
+45 25 28 88 31
maren@marchermarkholt.com

Marketing Automation Lead til Hjerteforeningen

På vegne af Hjerteforeningen leder vi efter en Marketing Automation Lead til at eje og drive det nye e-mail automationsystem med et fokus på at fastholde og øge loyaliteten hos Hjerteforeningens medlemmer og interessenter. Har du erfaring med Agillic, email marketing og medlemsorganisationer? Drømmer du om at være i en virksomhed med hjertet på det rette sted, hvor du kan forme din egen stilling og arbejde på en attraktiv arbejdsplads midt i København? Så er du måske Hjerteforeningens nye Marketing Automation Lead. 

 

Om Hjerteforeningen

Hjerteforeningen vil vinde kampen mod hjertesygdom gennem forskning, forebyggelse og patientstøtte. Siden 1962 har Hjerteforeningen med viden, investeringer og vigtige resultater medvirket til, at Danmark er på internationalt topniveau inden for forskning i hjertesygdomme.

Hver dag tages kampen op for hjertet og for de mere end 500.000 danskere, der lever med en hjertesygdom. I de senere år har Hjerteforeningen også intensiveret indsatsen i at uddanne danskerne i livreddende førstehjælp, udbrede antallet af hjertestartere i det frie rum og give ethvert menneske med hjertesygdomme inde på livet mulighed for at søge hjælp, støtte og rådgivning hos os. Hjerteforeningen er ca. 130 medarbejdere, flere tusinde flittige frivillige og godt 125.000 medlemmer.

Hjerteforeningen går meget op i trivsel, da de er helt overbevist om, at mennesker, der trives, leverer de bedste resultater. Der haves tillid til, at man løfter sine opgaver, og det betyder også, at man selv tilrettelægger sin arbejdstid, så der sikres en god balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Hjerteforeningen byder på en lang række personalegoder, herunder feriefridage, betalt frokostpause, frugtordning m.m. Det er selvfølgelig en røgfri arbejdsplads, hvilket betyder, at man ikke må ryge i arbejdstiden – hverken indendørs, udendørs eller uden for matriklen. Dette gælder både internt og eksternt ved repræsentation af Hjerteforeningen.

 

Om stillingen

Som Hjerteforeningens nye Marketing Automation Lead vil du blive en del af Fundraising, Kommunikation & Marketing afdelingen på omkring 40 medarbejdere. Du indgår i organisationens dygtige Fundraising Privat team, som består af CX, produktansvarlige, inhouse callcenter og content specialister og vil referere til teamleder for Fundraising Privat. Derudover vil du også arbejde tæt sammen med firmaets Data Analyst, IT tech lead samt resten af organisationens konsulenter.

Du vil arbejde på Hjerteforeningens kontor i Vognmagergaden, midt i København.

 

Ansvarsområder og opgaver

Som Marketing Automation Lead hos Hjerteforeningen vil du være: 

  • Ansvarlig for e-mail automationsystemet Agillic og primær kontakt for resten af organisationen ifbm. systemet
  • Tovholderfunktion for projektet vedr. implementering af Agillic i tæt samarbejde med både CX, tech lead og dataanalytiker
  • Definere, opsætte og optimere automatiserede flows, som spiller en stor rolle i at understøtte Hjerteforeningens vækstmål
  • Ansvarlig for den optimale opsætning og strukturering af systemet inkl. prioritering og segmentering af målgrupperne (i samarbejde med kollegaerne)
  • Ansvarlig for indsamling og håndtering af permissions inkl. de lovmæssige forhold ifbm. e-mail automation
  • Udarbejde AB tests på kampagner og forskellige kommunikations-flows
  • Arbejde sammen med den content ansvarlige ifbm. budskaber og indhold i relation til e-mail marketing
  • Arbejde sammen med data specialisten for at optimere på automation flows baserende på performance rapporter

  

Din profil

Du har minimum 3-5 års erfaring fra lignende stillinger og erfaring fra NGO branchen eller medlemsorganisationer.

Hjerteforeningens kommende Marketing Automation Lead er: 

  • En super-user af Agillic – du har dybdegående forståelse af systemet og kan eje og drive det
  • God til at formidle – du er klar til lære organisationen op i at bruge systemet optimalt
  • Forståelse for muligheder og udfordringer med automation flows for medlemsorganisationer – du kan definere den optimale brug af systemet både overfor medlemmerne, men også de mange andre interne og eksterne interessenter
  • Ansvarsbevidst og eksekverende – du tager ansvar for at udvikle og drive dine projekter
  • Gode projektledelses egenskaber – du har en struktureret tilgang, sørger for, at dine projekter når i mål og forstår vigtigheden af interessentinvolvering
  • God dataforståelse – du forstår vigtigheden af data og kommer også med input til, hvilke data der mangler, og hvor disse kan findes
  • Du er respekteret for din faglighed, din erfaring og dit drive
  • Du samarbejder godt både internt og eksternt
  • Erfaring med CIAM systemer er et plus, men ikke afgørende