fbpx
Marcher Markholt
Mangement Consultant

NoA Consulting

Management Consultant

På vegne af NoA Consulting leder vi efter en ambitiøs Management Consultant, der med kommerciel flair kan bidrage til toplinje-vækst hos husets mange kunder.

 

Om NoA Consulting

NoA Consulting er et kommercielt strategihus og en del af The North Alliance (NoA). NoA er det største og mest succesfulde bureaunetværk i Norden og har mere end 1200 ansatte, der alle arbejder for at skabe stærke forretningsskabende løsninger.

NoA Consulting skaber organisk vækst ved at hjælpe virksomheder med at udvikle et kompromsiløst kundefokus, identificere profitable konkurrenceplatforme og implementere effektive transformationsstrategier.

 

Om stillingen
Det bliver din fornemmeste opgave at skabe stærke indsigter, planlægge og implementere forretnings-initiativer, der driver toplinje. Du vil arbejde med kommercielle udfordringer – taktiske og strategiske – på baggrund af en solid forretningsforståelse, tæft for at omsætte data til beslutningsgrundlag samt evnen til at dramatisere begge dele.

For at få succes i rollen, er det afgørende, at er du er hurtig til at sætte dig ind i komplekse problemstillinger, kan udlede de essentielle informationer og tydeligt kommunikere stærke løsninger til kunder med budget- og ledelsesansvar.    

Du besidder en overbevisende faglighed inden for marketing-, salgs- og kommercielle strategier og med solid proces- og rådgivertæft kan du bidrage til øget vækst hos dine kunder, eksisterende såvel som nye.

Primære ansvarsopgaver:

  • Analysere og distillere kommercielle problemstillinger for NoA Consultings kunder
  • Designe og sætte operationelle løsningsforslag i spil for NoA Consultings kunder
  • Motivere og sætte kunder i stand til at implementere dine løsninger
  • Drive egne kunderelationer

 

Du vil blive en del af fagligt, erfarent og dynamisk miljø i hjertet af København, der arbejder på tværs af discipliner, bureauer og kommercielle problemstillinger i NoA-netværket.

 

Din profil

Du forstår at veksle mellem et overordnet- & detaljeorienteret fokus og er en både lyttende og slagfærdig rådgiver. Din største force er at omsætte data og analyse til skarpe indsigter i overbevisende kommercielle løsninger.

Ideelt har du en uddannelse på kandidatniveau og kommer med min. 2-3 års erfaring fra et stort konsulenthus. Har du derudover også været en tur på kundesiden, er det et stort plus. Du trives med at rådgive og få ting til at ske, hvilket du evner på både dansk og engelsk, mundtligt såvel som skriftligt. 

Du er struktureret og gør en dyd ud af at levere gode resultater og samtidig gøre folk omkring dig bedre – og dette med et smittende engagement og en god situationsfornemmelse. Du finder det naturligt at indgå i tætte kundesamarbejder og er stærk, når det kommer til at etablere nye relationer.

Interesseret?

Vil du vide mere er du velkommen til at kontakte Ida Sganzerla via mail: ida@marchermarkholt.com eller Klaus Markholt-Hansen via mail: klaus@marchermarkholt.com