fbpx
Marcher Markholt
GTM Operations Specialist

Lemvigh-Müller

If you want to know more about the job
you can contact:

Sandra Wahl
sandra@marchermarkholt.com

GTM Operations Specialist

På vegne af Lemvigh-Müller leder vi efter en stærk projektleder profil til at blive en del af virksomhedens marketingafdeling og styre dag-til-dag-planlægningen og håndteringen af marketingaktiviteter- og produktioner for et eller flere af virksomhedens forretningsområder. Rollen vil understøtte virksomhedens samlede Go-to-Market plan.


Om Lemvigh-Müller
Lemvigh-Müller er Danmarks største, ældste og mest betydningsfulde virksomhed inden for stål og teknik. En solid og veldrevet virksomhed med et stærkt logistikapparat, stor kontaktflade og et marked, der dækker over industrien, byggeriet og installationsbranchen. Lemvigh-Müller er desuden kendetegnet ved at være både succesrig og kapitalstærk med overskud til, at vælge de rigtige løsninger og kræfterne til at implementere dem. En velsmurt organisation med en omsætning på over 6 mia. og 1.300 dedikerede medarbejdere, der alle arbejder for at skabe fuld kundetilfredshed. Samtidig er det en virksomhed med stærke værdier, hvilket skinner igennem i medarbejderpolitikkerne og i omverdenen, hvor de gennem sociale initiativer og fondsarbejde løfter et socialt ansvar, f.eks. i forhold til at få udsatte grupper ind på arbejdsmarkedet. Du vil komme til at arbejde i et fagligt ambitiøst miljø kendetegnet ved uhøjtidelig professionalisme, stort engagement og naturligt fokus på at skabe vækst og udvikling.

Gennem årene har Lemvigh-Müller fokuseret på at holde sig på forkant af markedsudviklingen og har baseret sit arbejde på, at markedspladsen i stigende grad foregår online, og den fysiske butik kun er én af flere salgskanaler. Lemvigh-Müller har en klar strategi om at styrke deres position på markedet, med attraktive vækstmuligheder i den nærmeste fremtid. Som led i strategien, leder de efter stærke og innovative marketingkræfter, der kan indfri deres strategiske mål og bidrage til rejsen mod, at blive de førende inden for deres branche. Stillingen er derfor en unik mulighed for at blive en del af en vækstrejse hos en af Danmarks største virksomheder.


Om rollen
Som GTM Operations Specialist kommer du til at drive eksekveringen af marketingaktiviteter indeholdende promovering af produkter, løsninger og services indenfor et eller flere specifikke program eller forretningsområde. Du vil arbejde tæt sammen med Lemvigh-Müllers Go-to-Market Business Partners i at sikre leverancen af de marketing- og salgsfremmende aktiviteter, der defineres i samarbejde med nogle af deres vigtigste kommercielle enheder, nemlig salg, marked/indkøb, marketing & E-commerce og IT. Din primære funktion kommer til at ligge indenfor projektledelse, hvor det bliver dit ansvar at drive projekter fra A-Z og sikre, at marketingleverancen produceres i høj kvalitet og til tiden.

Dine primære ansvarsområder vil bestå i:

  • Ansvar for intern koordinering, udvikling og produktion mellem produktionsteams omkring content, kommunikation, design, digital og E-commerce.
  • Sikre høj kvalitet på marketingsleverance og deadlines.
  • Daglig koordinering og materiale indlevering til marketingproduktion.
  • Rådgive interne stakeholders om kanaler, formater, styrker og stadier på både online og offline medier.
  • Optimere operationelle omkostninger.
  • Supportere strategiske eller administrative projekter.

 

Som GTM Operations Specialist får du store frihedsgrader, som følges af stort ansvar, og særdeles gode muligheder for personlig og faglig udvikling. Du har din daglige gang på hovedkontoret i Herlev. Her er du en del af GTM Operations teamet, som er den operationelle kerne i GTM-afdelingen. Samtidig vil du sidde i et stort marketingteam, hvor sparring, videndeling, høj faglighed og professionelle løsninger er omdrejningspunktet.


Din profil
Den ideelle kandidat kommer med stærk dokumenteret erfaring indenfor projektledelse fra en større dansk virksomhed eller med relevant baggrund fra bureau, og har minimum en mellemlang uddannelse indenfor forretningsudvikling, marketing eller lignende felt. I rollen som GTM Operations Specialist får du en unik mulighed for at sikre, at interessenterne i forretningen får dækket deres behov fra et marketingsperspektiv, samt facilitere effektive marketingsproduktionsprocesser, som munder ud i solidt marketingindhold i topkvalitet med høj markedseffekt. Dertil er du en stærk projektleder, der kan tage ejerskab på opgaverne indenfor dit område, og som samtidig forstår vigtigheden af et godt samarbejde på tværs af forretningen. Du har kendskab til den fulde palette af marketingskanaler- og formater, herunder både online og offline medier, og hvilke styrker de hver især har på forskellige stadier af kunderejsen. Du kommer derudover med et mindset, der fokuserer på at planlægge og optimere gennem læring og indsigter til hvordan man møder markedet med den perfekte kundeoplevelse.


Interesseret?
Ønsker du at høre nærmere omkring jobbet kan du kontakte  Sandra Barbara Wahl på email: sandra@marchermarkholt.com og tel: +45 30955057 eller Klaus Markholt-Hansen på email: klaus@marchermarkholt.com