fbpx
Marcher Markholt
Eventkonsulent for

Gorrissen Federspiel

If you want to know more about the job
you can contact:

Jesper Christiansen
+45 20 20 37 36
jesper@marchermarkholt.com

Eventkonsulent for Gorrissen Federspiel

Kan du planlægge og håndtere faglige events og sociale arrangementer? Nyder du at få bidragsyderes opgaver til at gå op i en højere enhed og dermed sikre en succesfuld eksekvering og en god oplevelse for vores klienter? Og lader du dig ikke slå ud, hvis dagen byder på andre opgaver, end du havde planlagt? Har du lyst til at udfolde dit talent hos én af advokatbranchens førende virksomheder? Så er det måske dig, vi er på jagt efter.

Om Gorrissen Federspiel
Gorrissen Federspiel er ét af Danmarks største advokatfirmaer, som tilbyder rådgivning inden for alle erhvervsrelaterede områder. Gorrissen Federspiel har til huse i Axel Towers midt i København, hvor de beskæftiger 550 medarbejdere, heraf mere end 300 jurister. Som firma vægter de kvalitet, etik, værdiskabelse, udsyn og holdånd højt. ’The extra mile’ har i mange år været ét af deres slogans, og hos Gorrissen Federspiel gælder det både i forhold til klienter og kolleger.

Hos Gorrissen Federspiel arbejdes der i fællesskab ud fra en vision om at ville være et advokatfirma i en liga for sig. For Gorrissen Federspiel betyder dette at have de mest tilfredse klienter, som vælger lige præcis dem for deres dybe faglighed og ordentlighed. For at dette kan lade sig gøre, betyder det også, at de har de dygtigste og mest engagerede medarbejdere med om bord. De anser det som én af deres fornemmeste opgaver at tiltrække branchens bedste talenter, og sikre optimale rammer for at deres medarbejdere kan trives, udvikle sig og have et spændende og udfordrende arbejdsliv. Derfor er fleksibilitet, udvikling og balance centrale elementer i tilgangen til Gorrissen Federspiels medarbejdere.

Rollen
Som eventkonsulent hos Gorrissen Federspiel får du muligheden for at bringe dit talent i spil på tværs af mange forskellige typer af arrangementer. Gorrissen Federspiel afholder løbende events, i hvilke de deler ud af deres faglighed over for klienter og andre vigtige relationer. Sideløbende med dette, har de også travlt med at arrangere studiebesøg, bestallingsarrangementer, partnerfrokoster samt firmature, som indimellem finder sted i udlandet.

Vi ser gerne, at du har lyst til at tage dig af de mindre, interne- såvel som de store, eksterne arrangementer, og at du trives med at håndtere arrangementerne fra den tidligere planlægningsfase til den praktiske eksekvering. Det bliver ligeledes din opgave at tænke struktur og koncepter for firmaets events, så de er attraktive for en kræsen målgruppe.

Du bliver en del af kommunikations- og marketingafdelingen – et team, hvor man hjælper hinanden, som varetager en bred vifte af drifts- og udviklingsopgaver, og som også bidrager til forretningsudvikling. Du kommer desuden til at arbejde tæt sammen med firmaets medarbejdere i afdelingen Møde og Forplejning, og du får samtidig en berøringsflade med firmaets partnere og øvrige medarbejdere, der skal have afholdt events.

Du får god mulighed for at præge og udvikle Gorrissen Federspiels eventafholdelse og have indvirkning på din hverdag og arbejdsopgaver, som bl.a. vil omfatte:

  • Planlægning af interne og eksterne arrangementer i tæt samarbejde med husets advokater og eksterne samarbejdspartnere
  • Eksekvering af arrangementerne med ansvar for alle praktiske elementer, herunder lokalebooking, udarbejdelse af køreplaner, booking af it-faciliteter mv.
  • Opfølgning på afholdte arrangementer i tæt samarbejde med marketing- og forretningsudviklingsteamet
  • Optimering af vores berøringsflade med klienter og andre relationer i samarbejde med marketing- og forretningsudviklingsteamet
  • Udvikling af nye koncepter for eksterne arrangementer, så det hænger sammen med brand- og øvrige marketingaktiviteter

Din profil
Din dagligdag hos Gorrissen Federspiel vil, som beskrevet i ovenstående, indebære en bred kontaktflade ud i organisationen, i hvilken du vil hente inspiration og input til dit arbejde, og hvor du understøtter dine kollegaer. Vi ser derfor gerne, at du trives med vekslende opgaver, og evner at udvikle kreative løsninger i samspil med en struktureret udførelse heraf, således hvert eneste event løber succesfuldt af stablen. Du sætter en ære i at levere høj kvalitet, og du motiveres af at lære nyt og arbejde sammen med engagerede kolleger.

Vi forestiller os endvidere, at du har nogle års erfaring fra tilsvarende stillinger, men det vigtigste er, at du brænder for eventplanlægning, at du har lyst til at indgå i et team, hvor vi sammen skaber resultater – og at du tror på, at netop du kan gøre en forskel for Gorrissen Federspiel.