fbpx
Marcher Markholt
E-mail & CRM Manager

ALDI

If you want to know more about the job
you can contact:

Jesper Christiansen
+45 2020 3736
Jesper@marchermarkholt.com

E-mail & CRM Manager til ALDI

På vegne af ALDI leder vi efter en erfaren E-mail & CRM Manager til at drive og udvikle e-mail som trafikskabende platform og vækste databasen. 

 

Om stillingen
Du bliver en del af ALDI’s Customer Dialog & Engagement afdeling, som indgår i den samlede MarCom organisation. Som E-mail & CRM Manager vil du have følgende primære ansvarsområder:

  • Udvikle og drifte og vedligeholde ALDI’s e-mail og dialog markedsføring herunder marketing automation programmer
  • Udarbejde strategi for opsamling af permissions mhp. at fremtidssikre ALDI’s fremtidige ambitioner på området
  • Fastlægge overordnede KPI’er på området, rapportering af disse samt løbende arbejde med KPI for enkelt stående aktiviteter, så som kampagner og andre indsatsområder.
  • Tæt samarbejde med ALDI International udviklingsteams ifm. implementering af nye tiltag fx implementering af datamodel. Du vil ikke have det tekniske ansvar, men du vil med din gode tekniske forståelse kunne tilgå disse stakeholders med relevant med- og modspil.
  • Køre det faste flow af e-mails. Efter brief fra dig leveres tekst og grafik af dine kolleger. Du står for timing og opsætning og ikke mindst opfølgning. Afvikling af A/B tests og optimering er faste elementer i din hverdag.
  • Afvikling af leadsaktiviteter herunder konkurrencer og øvrige aktiviteter. Formål at øge base, men også berigelse af viden til brug for segmentering og personalisering af indhold.
  • Tæt samarbejde og sparring med dine kolleger i Customer Dialog & Engagement
  • Indgå som digitalt lead på udvalgte kampagner.

 

Du bliver en del af Customer Dialog & Engagement teamet, der har ansvaret for website, SoMe, marketing automation, nyhedsbreve, grafik og tekst og ikke mindst vores Customer Care. Du vil desuden indgå i et tæt samarbejde med den øvrige MarCom afdeling, der pt. består af 32 dygtige og engageret kolleger. Fordi der er så mange forskellige samarbejdsrelationer i jobbet, er det vigtigt, at du lægger vægt på det gode samarbejde, og at du formår selv i pressede situationer at søge den gode løsning, og bevarer det gode humør undervejs i processen.

 

Din profil
Som Aldis kommende E-mail & CRM Manager besidder du et godt øje for, hvordan man bedst arbejder med og udvikler egne emner. Du har erfaring med e-mail markedsføring og forstår vigtigheden af at arbejde målrettet med intelligent og målrettet kommunikation til den enkelte modtager.

Du forstår at balancere arbejdet mellem det strategiske og det taktiske herunder den daglige drift med eksekvering af de fastlagte aktiviteter. Med din flair for stakeholder management vil du sikre, at det også går hånd i hånd med MarComs overordnede målsætninger.

Du har et personligt drive og en ambition om at gøre det godt. Du evner at tænke ud af boksen og du er nysgerrig på nye løsninger og kommunikationsvinkler. Du trives med at kombinere et tæt samarbejde med dine kolleger og holde fokus på egne målsætninger og forfølger disse. At have ansvaret for en så vigtig kommunikationskanal inspirerer dig. Den datadrevne tilgang passer fint til dine analytiske evner. Du er kommunikativ stærk i både skrift og tale, og det uanset om det er på dansk eller engelsk.

Du har en god forretningsforståelse, og er struktureret og evner at skabe nye processer. Du bevarer fokus under pressede situationer. Som ALDI’s nye E-mail & CRM Manager kommer du med 3-5 års erfaring fra lignende stilling. Dertil har du formentlig en kandidatgrad indenfor kommunikation eller lignende.

ALDI har valgt at arbejde med SalesForce og det vil være en klar fordel, hvis du har erfaring med dette.

 

Aldi tilbyder

Aldi er på en omfattende udviklingsrejse, hvor de bygger nye butikker, udvikler deres sortiment og skærper organisationen til at gøre tingene smartere. Hvis du har evnerne og modet til at sætte dit aftryk på Aldis rejse, tilbyder de til gengæld enestående udfordringer, der vil udvikle dig mere og hurtigere end noget andet sted. Hvis du kan se dig selv i denne stilling, vil vi glæde os til at høre fra dig. Ud over de spændende og udfordrende arbejdsopgaver, tilbyder stillingen:

  • Muligheden for at sætte dit præg fremtidens ALDI
  • Et dynamisk og fleksibelt arbejdsmiljø, så du kan balancere hverdagen
  • Grundig onboarding med fokus på ALDI’s forretningsgange
  • En arbejdsplads med gode karrieremuligheder i en internationalt voksende virksomhed – så dine muligheder rækker ud over landets grænser
  • En afdeling fyldt med vindermentalitet og gode kollegaer, der glæder sig til at møde dig

Du bliver tilknyttet Aldis hovedkontor i Albertslund, hvor der er ca. 220 ALDIanere, der alle arbejder målrettet og ambitiøst på ALDIs rebranding og udvikling i Danmark. Aldi er en international virksomhed med over 74.000 ansatte globalt i ni lande og 2.800 af dine nærmeste kollegaer står skulder ved skulder i Danmark. Der er dem, der føler sig trygge ved at følge med de andre. Og så er der dem, der hellere vil gå forrest og finde bedre måder at gøre tingene på. Hvis du hører til den sidste gruppe, så vil du passe godt ind på det vinderhold, der lige nu skaber det nye ALDI.