fbpx
Marcher Markholt
Digital Paid Specialist

ApoPro

If you want to know more about the job
you can contact:

Jesper Christiansen
20203736
jesper@marchermarkholt.com

Digital Paid Specialist til ApoPro

På vegne af ApoPro søger vi en analytisk, handlekraftig og ambitiøs Digital Paid Specialist, som med dyb, taktisk forståelse i kombination med at udvise købmandsskab, bliver ansvarlig for at planlægge og eksekvere PPC-kampagner, drive kampagneoptimering og budgetter, og dermed have en afgørende rolle i at fremme ApoPros synlighed og drive salgsvækst.

Om ApoPro
ApoPro er Danmarks online apotek, hvor du nemt og sikkert kan købe recept- og håndkøbsmedicin samt andre apoteksvarer. ApoPro har taget det bedste fra de fysiske apoteker og bygget et intelligent apotek, der løbende bliver klogere på kunderne, og hvor data skaber grundlag for bedre og individualiseret vejledning, der kan være med til at mindske usikkerhed og fejlmedicinering.


Om stillingen
Som Digital Paid Specialist er du med til at udvikle PPC-kampagner for ApoPro og varetage eksekveringen og implementeringen. Med en idéel balance mellem data, købmandsskab og en stærk forståelse for kundernes opfattelse af ApoPro spiller du en central rolle i at udvikle og optimere ApoPro.dk.

Du fungerer som eksperten på området, hvor du bliver ansvarlig for at udtænke, udvikle, prioritere og eksekvere PPC-tiltag med høje ambitioner om at forbedre ApoPros synlighed og engagement med deres platforme. Dette, via Google Ads og alt hvad det indebærer af CPC, PPC, CPM og ROAS.

Som ApoPros Digital Paid Specialist bliver du medansvarlig for at lave budgetter og forecasts, og vil også få til opgave at sidde med den daglige opdatering og det fulde overblik af spend, på de samlede digitale kanaler.

Du skal kontinuerligt holde dig up-to-date på de nyeste muligheder, og det forventes derfor, at du kommer med et drive, der baner vejen for tiltag inden for den daglige optimering.

Du får bl.a. ansvaret for at:

  • Udvikle og implementere strategiske og ambitiøse PPC strategier, baseret på ambitiøse KPI’er
  • Udvikle og eksekvere PPC kampagner som skal sikre en ambitiøs salgsvækst
  • Afsøge nye veje ift. daglig optimering
  • Lave budgetter og forecast
  • Sidde med det daglige overblik og opdatering af spend på de samlede digitale kanaler

 

Din profil
Den ideelle kandidat kommer med en solid forståelse for PPC, og har minimum 4 års hands-on erfaring med at administrere og eksekvere PPC-aktiviteter. Du har erfaring fra en lignende stilling, hvor du har opnået stærke resultatet inden for PPC på enten bureau eller i en større virksomhed med høje omsætningsmål. Du er teknisk velfunderet, har stor forståelse for tal og data samt for arbejdet med datasæt og Excel.

Udover at være datatung og analytisk, forventes det, at du som person er drevet af målsætninger, optimering og KPI’er. Det er essentielt, at du fra tidligere roller kan fremvise dokumenterede resultater.

Gennem din karriere har du tilegnet dig viden inden for nøgleplatforme som Google Ads, da dette vil udgøre 75% af tiden i rollen. Derudover ser vi gerne at du har erfaring med Display, Affiliate og Price Comparison.

Som person er du struktureret og ansvarsfuld og kommer med et stort drive. Du er handlekraftig, nysgerrig og opfindsom, og du tager selv teten og evner at arbejde selvstændigt og målrettet. Samtidig er du imødekommende og trives med at arbejde på tværs af en organisation og finder det inspirerende at indgå i samarbejde med - og bygge bro mellem et bredt antal af mennesker og samarbejdspartnere. Dertil besidder du gode kommunikationsevner, hvorfor du finder det let at formidle og tilpasse idéer.

Hos ApoPro er medarbejderne meget målrettede, og har ikke kun mål for det individuelle arbejde, men også en række fælles mål, som de stræber efter at nå sammen. Når der er opgaver med korte deadlines, udvises der stor forståelse og samarbejde, som gør det muligt, hurtigt at føre idéer ud i livet.