fbpx
Marcher Markholt
Customer Data Automation Specialist

Dagbladet Information

If you want to know more about the job
you can contact:

David Breuer
+45 25 66 76 51
david@marchermarkholt.com

Customer Data Automation Specialist for Dagbladet Information

På vegne af Dagbladet Information søger vi lige nu en dygtig, passioneret og strategisk funderet Customer Data Automation Specialist, som skal hjælpe med at optimere og udvikle den digitale kundeoplevelse for Dagbladet Informations abonnenter fra koncept til eksekvering. Du bliver en del af den kommercielle afdeling, og får en nøglerolle i forbindelse med at sikre ’best in class’-aktivering af kundedata til fastholdelse og tiltrækning af kunder.


Om Information

Dagbladet Information er et traditionsrigt mediehus i det danske nyhedslandskab, som udgav sin første avis tilbage i 1945. Siden da har Dagbladet Information cementeret sin position som et af Danmarks bedste og mest dybdegående nyhedsmedier gennem skarpe og kritiske artikler, ledere og debatindlæg. Journalistikken er kendetegnet ved en høj journalistisk integritet og troværdighed, og samtidig er avisen uafhængig af partipolitiske og økonomiske interesser.

Den digitale udvikling betyder, at mere end halvdelen af abonnenterne er digitale. Det er derfor helt afgørende for forretningen, at der løbende udvikles og optimeres på de digitale produkter og den digitale kunderejse. De digitale produkter kan tilgås både på information.dk, via e-avis app, på podcast og i nyhedsbreve. Med flere platforme i spil er det derfor essentielt, at data samles og bruges til at målrette budskaber alt efter læserens tilknytning og adfærd.


Positionen

Som Customer Data Automation Specialist kommer du til at spille en afgørende rolle i optimeringen af Dagbladet Informations digitale kundeoplevelse ved, blandt andet, anvendelse af kundedata i en omni-channel tilgang, og med større kommercielt fokus. Formålet er at optimere nuværende og fremtidige abonnenters relation til Dagbladet Information via en innovativ tilgang til kundedataanvendelse, så abonnenterne får den optimale oplevelse med vores indhold. Det er essentielt, at du forstår at arbejde med digitale dataanalysesystemer og digital optimering i relation til en omni-channel tilgang, da du i rollen kommer til at arbejde meget hands-on og selv skal eksekvere. Det vil i den forbindelse blive en del af dit ansvarsområde som Customer Data Automation Specialist at identificere, analysere og eksekvere på baggrund af indsigter i kundedata og proaktivt bidrage til udviklingen af kommercielle tiltag i afdelingen. I praksis er det dig, der kobler data mellem de brugervendte systemer og samler det i vores Customer Data Platform (Tealium).

Ambitionen er at øge indtrækket af kunder via Dagbladet Informations marketing- og salgsindsatser og samtidig nedbringe churn hos de eksisterende abonnenter. Vi forventer, at du kan byde ind med innovative ideer og på den måde inspirere os til nye kommercielle indsatser.

Af konkrete arbejdsområder i stillingen kan nævnes:

  • Gennem eksisterende kundedata at identificere kunderejsetendenser og på baggrund heraf opbygge segmenter blandt Dagbladet Informations eksisterende og potentielle kunder
  • Formulering og eksekvering af lead nurturing og marketing automation-initiativer med henblik på at optimere kundernes oplevelse med Dagbladet Information både online og offline
  • Test og implementering af nye tiltag, samt justering af eksisterende indsatser på CRM- og CDM-området
  • Løbende vedligeholdelse og optimering af dataopsamling på tværs af systemer

Du kommer til at sidde i en mindre afdeling, hvor den flade struktur og den tætte teamfølelse skaber grobund for et effektivt samarbejde. Du arbejder på baggrund af udarbejdede strategier, men formår selvstændigt at omdanne disse overordnede strategier til konkrete handlingsplaner, og kan eksekvere på disse. På den måde er du med til at videreudvikle værdien i måden at trække indsigter ud af data.


Din profil

Du kommer med erfaring inden for kunderettede, databaserede initiativer, der har haft til formål at levere en nytænkende og digital kundeoplevelse. Du trives i spændingsfeltet mellem data og kunderejse med en kommerciel tilgang. Du er således grundlæggende analytisk og datadrevet i din tilgang, og motiveres af at omdanne indsigter til konkrete digitale indsatser, men besidder samtidig en god forretningsforståelse, og et målrettet strategisk mindset. Derfor er det en fordel, at du er selvkørende og vedholdende. Du har en solid teknisk forståelse for brugen af datasystemer og indsamling af data, ligesom du er vant til at arbejde med engagerende og innovative UX-løsninger. Du har øje for nødvendigheden af at dokumentere og evaluere de ændringer, du er med til at indføre. For at få succes i rollen som Customer Data Automation Specialist er det essentielt, at du har arbejdet med CDM-systemer så som Telium, Simplify eller lignende, og har kendskab til kodesprog som SQL og Javascript. Således besidder du den dobbeltsidede egenskab til både at kunne analysere store, komplekse datasæt og samtidig omsætte dem til indsigtsbaserede kunderejsetiltag.

Du har en naturlig og stor interesse i at sætte dig ind i kundens oplevelse, og vil derfor være i stand til at forstå, hvad der tiltrækker kunder til Dagbladet Informations platform og avis. Du er motiveret af muligheden for at arbejde sammen med en af Danmarks mest saglige og dygtigste journalistiske redaktioner og forstår, at skarpe og kvalitetsrige historier er fundamentet for forretningen. Som person er du nysgerrig, standhaftig og målrettet og trives i en omskiftelig og travl hverdag.

Positionen kræver, at du besidder empatiske og respektfulde samarbejdsevner og forståelse for andres holdninger. Derudover kan du begå dig på alle niveauer i en organisation og samarbejde med alle typer faggrupper. Du er et detaljeorienteret menneske med gode mundtlige og skriftlige præsentationsevner samt kommunikativ og kreativ forståelse på højt niveau.   

Du har en højere uddannelse inden for marketing/digitale discipliner, eksempelvis fra CBS eller ITU, og kommer gerne fra en lignende stilling fra et digital-, kommunikations- eller marketingbureau, en SaaS-baseret virksomhed eller en onlinesalgsfunderet forretning. Alternativt har du min. 2-3 års erfaring fra en tilsvarende stilling fra en mindre data tung virksomhed, gerne hvor du har arbejdet med B2B, og hvor dine arbejdsopgaver inden for marketing automation har spændt bredt.