Marcher Markholt
Teknologisk Udviklingschef

Dagbladet Information

Teknologisk Udviklingschef til Dagbladet Information

Teknologisk Udviklingschef til Dagbladet Information

På vegne af Dagbladet Information leder vi lige nu efter en Teknologisk Udviklingschef til at spille en helt central rolle i Informations digitale udvikling. I rollen bliver du ansvarlig for at drive og udvikle husets digitale projekter og roadmap i samarbejde med produktejerne. Information er godt i gang med den digitale transformation, og du skal hjælpe huset med at blive endnu skarpere digitalt.

Om Dagbladet Information

Dagbladet Information er grundlagt som illegal nyhedstjeneste og udkom med første avis 5. maj 1945. Siden da har Dagbladet Information cementeret sin position som et af Danmarks mest seriøse og dybdegående nyhedsmedier. Journalistikken er kendetegnet ved en høj journalistisk integritet og troværdighed, og samtidig er avisen uafhængig af partipolitiske og økonomiske interesser.

Dagbladet Information har de seneste år øget oplaget med ca. 5 pct. årligt, og når ud til flere kritiske, samfundsengagerede og kulturforbrugende abonnenter og læsere. Særligt mediehusets digitale abonnementstal er i vækst, mens antallet af brugere af mediehusets hjemmeside, nyhedsbreve, live- arrangementer, podcasts, sociale medier osv. også vokser støt.

Denne digitale udvikling betyder, at mere end halvdelen af abonnenterne nu er digitale. Det stiller naturligvis krav til de produkter, formater og platforme, som Information tilbyder abonnenter og brugere, og her skal du og udviklerne bidrage og styrke samarbejdet om brug af de bedste digitale teknologier i hele huset.

Information skal ikke være et førende udviklingshus, men skal bruge den bedste teknologi til at udbrede det journalistiske indhold. Ud fra en ambition om at komme skridtet videre med at etablere stærke, professionelle processer, der sikrer at man kommer i mål med store som små udviklingsprojekter, leder Information nu efter en erfaren og ambitiøs Teknologisk Udviklingschef.

Stillingen

Som Teknologisk Udviklingschef får du ansvar for den daglige ledelse af digitale processer på tværs af organisationen, samt ansvaret for videreudvikling af Informations digitale løsninger og langsigtede roadmap i samarbejde med produktejerne. Du bliver leder for et udviklingsteam på to udviklere (en frontend og en backend) og ansvarlig for samarbejdet om udvikling af de bedste digitale løsninger i samarbejde med de øvrige ledere og teknologiske kompetencer.

Det er din rolle at definere og rammesætte digitale projekter og processer, samle behov og sætte retning, og sikre et solidt grundlag for fælles prioritering af udviklingsindsatserne. Du sørger for, at relevante interessenter inddrages og informeres, og det er derfor essentielt, at du er en erfaren og dygtig formidler, der sikrer klar proceskommunikation undervejs i projektet. Ligeledes er det vigtigt, at du evner at involvere og samarbejde med mange typer fagligheder, både kolleger med tekniske, it- og datakompetencer, og også redaktionelle og kommercielle kollegaer. Du sparrer med de relevante stakeholders i organisationen om 

målsætninger, krav og muligheder i relation til de løsninger, der skal laves, og sætter retning for udviklerne, så I sammen kan sikre de bedst mulige løsninger og processer. Det er samtidig dit ansvar at lede og etablere gode samarbejder med dygtige, eksterne leverandører og samarbejdspartnere, som du også selv er med til at vælge.

Du vil samarbejde på tværs af organisationen med andre dygtige og erfarne ledere, heriblandt Informations digitale redaktionschef, kommercielle direktør, og udviklingsdirektør. Du vil i rollen referere til administrerende direktør, Stine Carsten Kendal, og arbejde fra Dagbladet Informations kontor på Store Kongensgade i København K.

Din profil

Den ideelle kandidat har erfaring med at lede digitale udviklingsprojekter med integrationer til flere systemer og services i et samarbejde med adskillige interne og eksterne interessenter. Du har en baggrund enten fra bureau eller fra en (medie)virksomhed, hvor du har siddet i en leder-, mellemleder-, projektleder- eller måske en konsulentrolle med bredt ansvar og en stor faglig snitflade. Du har en veludrustet teknisk værktøjskasse, som er opbygget gennem praktisk, hands-on erfaring og en solid teoretisk fundering. Du kommer til i samarbejde med udviklerteamet at optimere og videreudvikle Informations produkter, og derfor er det essentielt at du besidder en dybdegående teknologisk forståelse og erfaring med dette. Erfaring med Drupal, Symfony, Twig, moderne PHP-applikationer og front end-teknologier er en fordel. Det er samtidig vigtigt, at du har ledererfaring og lyst til at skabe resultater i samarbejde med andre.

Du har en tydelig faglig tyngde og er ikke bange for at indtage en lead-rolle, træffe beslutninger og styre slagets gang. Du har klare holdninger til de løsninger, huset skal udvikle, og til hvor der kan forbedres og optimeres på dem, man allerede har. Samtidig ruller du ærmerne op, når der er brug for det, så vi når i mål med det ting, vi skal.

Du motiveres af at have en udadvendt rolle i organisationen, og det falder dig naturligt at tale med og inddrage forskellige fagligheder fx UX, CEM, IT, marketing, dataanalytikere, digitale designere, journalister og redaktører. Samtidig insisterer du på, at slutbrugerne også skal høres.

Som person er du struktureret og har god sans for at sikre rød tråd og sætte processer op, men samtidig bidrager du med en tilgang til at drive projekter, hvor fokus er på produktet og løsningen fremfor processen i sig selv. Du er målrettet og resultatbevidst, og forstår at skabe respekt og tillid blandt interne medarbejdere såvel som eksterne samarbejdspartnere, med henblik på at afklare og fastholde vedtagne redaktionelle forandringsprojekter. Sluttelig skal du kunne se dig selv spille en nøglerolle i Informations spændende digitale rejse og blive en central bidragyder til husets fortsatte vækst.

Interesseret?

Hvis du ønsker at vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Christine Stahl på tlf.: 26 78 29 90 eller på mail christine@marchermarkholt.com.