Udbudskonsulent
DUOS
If you want to know more about the job
you can contact:
Jesper Christiansen
+45 20 20 37 36
jesper@marchermarkholt.com
Udbudskonsulent for DUOS
På vegne af DUOS søger vi en engageret Udbudskonsulent, der med et stærkt drive kan være med til at forme deres udbudsfunktion og rammeaftaler. Du vil blive en del af en virksomhed der gør en forskel for andre mennesker, og sammen med dit team, vil du være med til at levere synlige resultater.
Om DUOS
DUOS er en dansk familieejet velfærdsvirksomhed, der er Danmarks største leverandør af velfærdsydelser, og omsætter for +650 mio. kr., og samlet har 4500 ansatte. De bestræber sig på at levere den bedst mulige daglige trivsel for borgere, og har mere end 25 års erfaring i at hjælpe børn og voksne med funktionsnedsættelser, psykiske og sociale udfordringer, hvor de leverer serviceydelser indenfor personlig assistance, bo- og opholdssteder samt ældrepleje.
DUOS tager udgangspunkt i borgerens situation og individuelle behov og bidrager til selvstændighed, samfundsdeltagelse og livskvalitet for den enkelte. Hos DUOS mødes borgere der har behov for hjælp for at kunne leve sit liv fuldt ud. Dette drejer sig om borgere med funktionsnedsættelse, borgere der skal komme sig efter sygdom, og alle dem, der behøver støtte for at mestre sociale eller psykiske vanskeligheder.
DUOS’ mål er i tæt samarbejde med kommuner at levere velfærdsydelser af højeste kvalitet, der giver værdi og effekt for borgeren. Ambitionen er at være landets bedste velfærdsvirksomhed ved kontinuerligt at hæve barren for den kvalitet man leverer og være den markedsleder, som andre kigger på og lærer af. DUOS har fokus på det personlige match kombineret med faglig kompetence og har de sidste år været i gang med at optimere/bygge deres marketings- og salgsaktiviteter.
Stillingen
Som Udbudskonsulent bliver du ansvarlig for at drive og udvikle DUOS’ udbudsmodel og store rammeaftaler, og vil være tæt på ledelsen og den kommercielle organisation. Du vil have en bred kontaktflade både internt og eksternt. Internt vil du samarbejde tæt med DUOS Salgsteam, Business Intelligence funktionen, prissætning samt ledelsen.
De primære ansvarsområder:
- Definere og vedligeholde udbudsproces og set-up
- Drive og koordinere det forberedende arbejde på udbud, projektlede udbud og sikre opstart og overlevering til driften
- Drive og koordinere processen for udbuds-shaping
- Sikre prisregulering af aftaler og bidrage til prissætning, herunder prislogikker og rabatstruktur
- Holde dialog med udbudsgiver i udbudsprocessen og løbende dialog mellem udbud
Din profil
Den ideelle profil kommer med en relevant videregående uddannelse som f.eks. cand.jur eller cand.merc.jur og har siddet i en lignende stilling. Dertil arbejder du struktureret og bidrager positivt i et engageret og ambitiøst team, har gode projektlederegenskaber, stærke stakeholder management skills, kan udarbejde projektplaner og eksekvere til deadlines. Derudover er du struktureret og analytisk med god forståelse for udbudslovgivning samt forståelse for kontrakter og rammeaftaler.
Du er nysgerrig på at forstå driften og DUOS’ forretning for at kunne byde relevant og være med til at udvikle fremtidige udbud, og du skriver fejlfrit dansk og har udpræget fokus på detaljer. Endelig skal du nyde at arbejde i et socialt, sjovt og ikke-hierarkisk arbejdsmiljø med passionerede og kompetente kolleger.
Interesseret?
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Jesper Christiansen på e-mail: jesper@marchermarkholt.com eller mobil 20203736