fbpx
Marcher Markholt
Senior Sitecore Udvikler

Kruso

If you want to know more about the job
you can contact:

Linn Ørneborg
+45 2096 2098
linn@marchermarkholt.com

Senior Sitecore Udvikler til Kruso

Er du en erfaren og passioneret backend-udvikler, der har erfaring med Sitecore CMS, ønsker at arbejde i en virksomhed i vækst, tror på at vokse sammen som et team, og som er ambitiøs omkring at levere state-of-the-art digitale løsninger til kunder i alle afskygninger? Så tag med på vækstrejsen i det digitale bureau, Kruso, og vær med til at løfte virksomhedens softwareudvikling til nye højder.


Om Kruso
Kruso er et digitalt udviklings- og rådgivningsbureau stiftet i 1999. De er specialiseret i udvikling af komplekse webplatforme og digitale konsulentservices og er en af Danmarks mest erfarne leverandører af digitale løsninger til både offentlige og private virksomheder. Kruso er et godt sammentømret hold på små 100 specialister fordelt på kontorer i København, Aarhus, Malmø, Gøteborg, Stockholm, Lviv og Lissabon. Deres tjenester spænder over en bred vifte af services og inkluderer digital strategi, user experience design, rådgivning, udvikling og drift.

Kruso gør en dyd ud af at tilbyde et dynamisk og åbent arbejdsmiljø – en ramme for samarbejde, vidensdeling og løbende selvudvikling og selvrealisering. De har en stærk professionel kultur, hvor der fokuseres på at finde og udvikle de bedste løsninger til deres kunder. Samtidig dyrker bureauet en down-to-earth arbejdskultur og at kunne være en fleksibel arbejdsplads, der kan rumme alle personligheder og forskellige individuelle behov. Således har alle medarbejdere stor frihed til selv at strukturere deres arbejdstid.

Som Senior Sitecore Udvikler vil du indtage en konsulentrolle og vil i første omgang være fast tilknyttet en kunde fra den offentlige sektor, hvor det forventes at du kan sidde onsite de fleste dage om ugen og du vil indgå i tæt projektsamarbejde med øvrige medarbejdere fra huset for at sikre ydelser af højeste niveau. Du vil desuden indtage en ledende rolle i denne sammenhæng, hvor du vil skulle lede retningen for en række større Scrum-teams.


Stillingen
Som Senior Sitecore Udvikler er dit job at skrive kvalitetsbetonet kode og hjælpe dit team med at programmere samt levere fantastiske løsninger til Krusos kunder, offentlige som private. Dine kerneopgaver indebærer udvikling af komplette og velfunderede digitale værktøjer, som er baseret på et .NET teknologistack. Det forventes derfor, at du har styr på de tekniske færdigheder inden for .NET udvikling samt er tilhænger af det agile manifest. 

Udover at være udvikler i virksomhedens større netværk af konsulenter, vil du også være en del af et kundevendt team, der har til opgave at forstå skiftende kundebehov og tilsikre et stærkt, løbende samarbejde med virksomhedens kunder. Du kommer til at arbejde med storskalaløsninger og avancerede integrationer, både som udvikler, og som mentor for dine yngre kolleger.

Hvis du har kompetencerne til og ambitionerne om at agere som Lead Developer eller Client Lead, vil Kruso give muligheden for at få dette ønske realiseret.

Din profil
For at opnå succes i stillingen har du en relevant bachelor-/kandidatuddannelse inden for eksempelvis Computer Science, Datalogi el. andet, samt at du har +15 års erfaring inden for programmering af webapplikationer el. lignende. Derudover har du en uslukkelig tørst for at bygge skarpe løsninger, der gør en forskel, og at du besidder evnen samt lysten til at hjælpe virksomheden og teamet løbende med at forbedre sig i retning af excellence.

Det forventes, at du kommer med et godt drive og dedikation og bidrager til et arbejdsmiljø, hvor alle føler sig velkomne og værdsat, og hvor der er plads til personlig og faglig vækst. Som nævnt tidligere er Kruso et foretagende i vækst, hvilket giver den rette kandidat en gylden mulighed for at påvirke den overordnede retning i virksomheden og dermed sætte sit personlige præg på udviklingen af fremtidens digitale løsninger.

Den ideelle kandidat kan sætte hak ved følgende:

  • Stærke programmeringskompetencer
  • Professionelle kapabiliteter inden for softwareudvikling (.NET, DevOps, osv.)
  • Sitecore CMS-erfaring
  • Højt ambitionsniveau
  • Stærk holdspiller
  • Kvalitetsbevidst

Ydermere forventes det, at du også har mulighed for, i perioder, at arbejde on-site hos kunder rundt omkring i landet med udgangspunkt i Krusos kontor, der er placeret i det centrale København.