Go-to-Market Lead
Sanistål
If you want to know more about the job
you can contact:
Linn Ørneborg
linn@marchermarkholt.com
Go-to-Market Lead til Sanistål
På vegne af Sanistål søger vi lige nu en Go-to-Market Lead, som vil få ansvaret for planlægning, udvikling og eksekvering af den overordnede Go-to-Market plan, herunder digital og marketing for et givent segment. Go-to-Market teamet som du vil blive en del af, repræsenterer en stærk strategisk kompetence, der bygger på datadrevet og holistisk go-to-market tilgang, der favner alle kanaler, kontaktpunkter og markedsaktiviteter på tværs af kunderejsen både offline og online. Du vil varetage en faciliterende og drivende rolle i et tæt samarbejde med især salg og marked/indkøb.
Om Sanistål
Sanistål er den værdiskabende sourcing-partner til industrien og byggeriet. Sanistål investerer i at forstå deres kunder og i at udvikle relationen til dem, så de kan levere innovative og digitale løsninger, der hjælper dem til at øge deres lønsomhed og få succes. Sanistål bygger på en stærk virksomhedskultur, hvor man hver dag ønsker at bevise, at det er den menneskelige faktor, der gør forskellen for samarbejdet og forretningen.
Sanistål er en del af Ahlsell, som er Nordens førende distributør af installationsprodukter, værktøjer og forsyninger til professionelle. Ahlsell har koncernkontor i Stockholm, Sverige, og er til stede i otte lande med flere end 300 butikker. Man er 7500 kolleger, som hver dag arbejder for at indfri det fælles kundeløfte: Vi gør det nemmere at være professionel.
Du kan se frem til at blive en del af stærkt og professionelt hold af specialister i Saniståls Go-to-Market Team. Teamet er en del af Digital Sales & Engagement, som også tæller et Digital & Marketing Excellence team, Digital Business Development team og Ecom & Digital Platform Development team.
Go-to-Market Teamet består af flere Go-to-Market Leads med hvert sit segmentfokus, og med fælles ansvar for Go-to-Market strategi samt udvikling og eksekvering af den overordnede plan.
Stillingen er placeret enten på Saniståls hovedkontor i Aalborg eller på deres Københavnske hovedkontor i Vallensbæk.
Stillingen
Du skal i rollen som Saniståls nye GTM-Lead kunne oversætte forretningsstrategier, segmentplaner og kategoristrategier til marketingmål, værdiskabende kampagner og always-on programmer, som leverer på KPI’er og som har direkte effekt på salgstallene. Dertil vil du skulle levere planer og robust projektledelse i spændingsfeltet mellem marketing aktiviteter, forretningsstrategi og salgs- og markedsmål. En del af rollen er derudover at udvide Saniståls vidensbank indenfor digital, butik og marketing, som relaterer sig til stærke kundeoplevelser.
Teamet, som du vil blive en del af, har et tæt samarbejde med fagspecialister i Digital Sales & Engagement, såvel som blandt salg, marked og service.
De primære ansvarsområder vil inkludere følgende:
- Bygge, drive og optimere Go-to-Market framework inden for dit specifikke forretningsområde, herunder struktur og sammensætningen af kampagner og værditilbud
- Anvende markedsanalyser, konkurrent- og dataindsigter til at understøtte en digital, datadreven og kundeorienteret tilgang hvor det giver mening
- Udvikle stærke og differentierende go-to-markedsplaner og briefings, som sikrer alignment og retning for stakeholders og fagspecialister
- Drive en proaktiv tilgang til udvikling af solide planer, projektledelse af kampagner og initiativer, der skaber en bedre kunde og leverandøroplevelse på tværs af kunderejsen
- Ansvarlig for events for segmentet, herunder udvikling af GTM-plan i samarbejde med salgsansvarlig, udvikling og eksekvering af stand-materialer og marketingindsatser i samarbejde med DME samt opfølgning og rapportering
- Være direkte marketingansvarlig for udvalgte leverandører, herunder kontaktpunkt for leverandørerne, udvikling af marketingplaner og briefings, eksekvering af marketingaktiviteter i samarbejde med DME, monitorering af performance samt ansvar for rapportering til leverandør, herunder deltagelse i marketing- og rapporteringsmøder med leverandøren sammen med relevante interne stakeholdere
- Fokus på optimering af stærk CRO og resultatskabelse
- Fremstå som en stærk rollemodel og inspiration for digitalisering, teamwork og god kundeoplevelse
- Udleve tæt samarbejde på tværs af værdikæden, samt proaktiv kommunikation og stakeholder management
Din profil
Den ideelle kandidat kommer med en god portion motivation og lyst til at udvikle sig i rollen som GTM-Lead og medvirke til indhold af høj kvalitet. Du vil komme til at indgå i et dynamisk miljø, og det er essentielt at du drives af at opbygge processer, samt optimere arbejdsmåder i fællesskab med dine dygtige og engagerede kolleger. Det er ligeledes centralt for rollen, at du i samarbejde med teamet lærer Saniståls forskellige målgrupper og segmenter at kende, og at du er i stand til at sætte dig ind i den digitale kunderejse og virksomhedens kunders touchpoints. Samarbejde er noget du vægter højt, og samtidig trives du i et åbent miljø hvor ambitionerne er høje og et sted hvor gensidig respekt for hinandens faglighed er i højsædet.