fbpx
Marcher Markholt
Content Specialist

Sanistål

If you want to know more about the job
you can contact:

Christine Stahl
christine@marchermarkholt.com

Content Specialist til Sanistål

På vegne af Sanistål søger vi lige nu en Content Specialist til deres voksende Digital & Marketing Excellence team. Du vil ansvar for at skabe, vedligeholde og forbedre indhold på alle Saniståls platforme og kanaler på en konsistent og målrettet måde i samarbejde med teamets Content Lead.

Om Sanistål
Sanistål er den værdiskabende sourcing-partner til industrien og byggeriet. Sanistål investerer i at forstå deres kunder og i at udvikle relationen til dem, så de kan levere innovative og digitale løsninger, der hjælper dem til at øge deres lønsomhed og få succes. Sanistål bygger på en stærk virksomhedskultur, hvor man hver dag ønsker at bevise, at det er den menneskelige faktor, der gør forskellen for samarbejdet og forretningen.

Sanistål er en del af Ahlsell, som er Nordens førende distributør af installationsprodukter, værktøjer og forsyninger til professionelle. Ahlsell har koncernkontor i Stockholm, Sverige, og er til stede i otte lande med flere end 300 butikker.

Du kan se frem til at blive en del Saniståls Digital & Marketing Excellence Team. Teamet er en del af Digital Sales & Engagement, som også tæller et Go-to-Market team, Digital Business Development team og Ecom & Digital Platform Development team.

Digital & Marketing Excellence Teamet tæller specialister inden for grafisk design, paid media og projektledelse, og deres fokus er at skabe og eksekvere konverterende kampagner, der understøtter Saniståls forretnings- og kategoristrategier.

Stilling er placeret enten på Saniståls hovedkontor i Aalborg eller på deres Københavnske hovedkontor i Vallensbæk.

Stillingen
I rollen som Content Specialist bliver du sammen med teamets Content Lead en central go-to og sparringspartner for afdelingens projektledere og GTM-team, og du skal have lyst til at tage et stort ejerskab og ansvar for udvikling og produktion af indhold til eks. web, app, præsentationer, kampagner og initiativer. De vigtigste ansvarsområder vil indeholde fuldt ansvar for at skabe, forbedre og vedligeholde indhold på en konsistent og målrettet vis tilpasset kanaler. Dertil skal du sikre at indholdet er tilpasset og relevant til alle faser af købsprocessen, lige fra brandbevidsthed til salgskonvertering og til loyalitetsskabelse.

Du vil i denne rolle arbejde tæt sammen med både interne og eksterne fagspecialister i produktionen og eksekveringen af content som har til formål at skabe rækkevidde, engagement og salgskonvertering. Løbende overvågning, optimering og afrapportering på marketingaktiviteterne er en selvfølgelig del af arbejdsopgaverne, og du vil indgå i et tæt samarbejde med fagspecialister og go-to-market-ansvarlige i resten af afdelingen.

Dine primære opgaver vil være følgende:

  • Udarbejde og vedligeholde indhold på tværs af kanaler og kundens købsrejse
  • Tage proaktivt ansvar for at content på tværs af vores forretning er opdateret og relevant
  • Er med til at støtte og sikre at teamets samlede leverancer er on-brand på tværs af teamets øvrige rollers leverancer
  • Planlægge, evaluere og eksekvere nye ideer til indhold, som har til hensigt at informere, uddanne og engagere Saniståls kundesegmenter
  • Proaktivt opsøge viden om tendenser, trends og terminologi for at efterleve et relevant outside-in perspektiv
  • Udarbejde copy, korrekturlæsning og tekstredigering
  • Samarbejde om udviklingen af redaktionelle indholdskalendere (editorial planning)
  • Påvirke processer og systemer for at sikre at content udvikling gennemføres på en måde, der optimerer intern og ekstern produktivitetseffektivitet og ønsket effekt eksternt
  • Implementere ’best practice’ til oprettelse, genbrug og optimering af indhold


Din profil 
Den ideelle kandidat kommer med en god portion motivation og lyst til at udvikle sig i rollen som Content Specialist og medvirke til indhold af høj kvalitet. Du vil komme til at indgå i et dynamisk miljø, og det er essentielt at du drives af at opbygge processer, samt optimere arbejdsmåder i fællesskab med dine dygtige og engagerede kolleger. Det er ligeledes centralt for rollen, at du i samarbejde med teamet lærer Saniståls forskellige målgrupper og segmenter at kende, og at du er i stand til at sætte dig ind i den digitale kunderejse og virksomhedens kunders touchpoints. Samarbejde er noget du vægter højt, og samtidig trives du i et åbent miljø hvor ambitionerne er høje og et sted hvor gensidig respekt for hinandens faglighed er i højsædet.